top of page

Vi planlægger parring til februar 2023
mellem
NW1 Kinyemi Ojalali ONE1 Ojivuna (Kenya)
DKCH DKJCH KLBJCH RR100V Juani Carmeni Melvin

 

 

​

​

Hvalp fra Kennel Ni'Akoya?

​

Det er en stor beslutning at købe hvalp og dermed forøge familien med et lille nyt medlem.

For os er det vigtigt at I har gjort jer overvejelser om hvad det vil sige at have en Rhodesian Ridgeback eller

en Whippet de næste 12-15 år.

Hvilke forventninger har I til hunden og hvad kan hunden forvente af jer. Hvad skal I bruge den til og
hvordan vil I tilgodese dens behov og  instinkter.

I kan finde information om Rhodesian Ridgeback på http://www.ridgebackklub.dk og om whippets på http://www.myndeklubben.dk

 

 

 

Hvad kan du forvente når du køber hvalp hos Ni'Akoya

 

Vores hvalpe fødes og vokser op i stue/køkken-alrum og er i alle uger midtpunkt i vores familie.

I den første tid tager vi de forholdsregler der skal til for at mor og hvalpe kan få den nødvendige ro

til at komme godt fra start. Så vi er blot os selv de første uger.

Derefter åbnes der gradvist op for at livet kan gå sin sædvanlige gang og på den måde vænner hvalpene

sig fra de er helt små til hverdagens lyde og rytmer.

​

Når hvalpene er ca 3 uger gamle begynder de at bevæge sig ud af hvalpekassen og fra nu af, og til hvalpene rejser hjemmefra bruger de al deres vågne tid på at øve sig på at blive veltilpassede og mentalt stærke hunde.

Denne proces hjælper vi på vej ved at udsætte hvalpene for udfordringer, der vokser i takt med deres alder og formåen. 

Børn og babyer, fremmede voksne, høje lyde, pludselige lyde, forskelligt underlag, legetøj og forhindringer i hvalpestørrelse, husholdningsmaskiner  og havemaskiner, køreture, byture, skovture, dyrlægeture.

Alt dette forbereder hvalpen på livet i jeres familie og samtidigt styrkes hvalpen mentalt og fysisk.

Socialiseringsarbejdet er det vigtigste fundament for at få et velfungerende familiemedlem og dette arbejde fortsætter hos jer til  hvalpen er voksen.

Når hvalpene er ca 4 uger begynder vi at lukke op for besøg af hvalpekøbere. Vi forventer at du kommer på besøg mindst to gange inden hvalpene er klar til at flytte.

​

Når hvalpene er ca. 7 uger gamle, begynder deres personligheder at træde frem, og så er det tid til at beslutte, hvilken hvalp der skal bo  hos jer. 

Det er en svær tid for os opdrættere. Vores fornemste opgave er at finde den hvalp i kuldet som passer ind i lige netop jeres familie og vi  bruger alle de informationer vi har fået om jeres familie og behov til at  løse opgaven. 

​

Dette får du med når du køber hvalp hos Ni'Akoya

​

  • DKK stambog og købekontrakt

  • Sundhedsattest fra dyrlæge

  • Vaccineret efter forskrifterne

  • Chipmærkning

  • Registrering i Dansk Hunderegister

  • Ormekur efter forskrifterne

  • Hvalpepakke med en manual, foder, halsbånd

  • Hvalpetæppe der dufter af mor

  • Vejledning, hjælp og gode råd gennem hele hundens levetid

  • 24/7 Hotline til Kennel Ni'Akoya

​

​

               

​

​

​

bottom of page